Jeg vil i denne begrebsredegørelse tage udgangspunkt i Franks oplæg om medieleg. Jeg vil prøve at belyse hvad der ligger i ordet medieleg, den formelle og uformelle læring (fokus på børnehavebørn) og digital kultur.

 

Medieleg

Medieleg handler overordnet om at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, udtrykke sig

og skabe med digitale medier. Det hele skal ske i en legende tilgang, altså baseret på

frivillighed og hvor legen er målet i sig selv. Det er derfor vigtigt, at pædagogen ikke

konstant påtager rollen som Mester, men i højere grad hele tiden er i bevægelse

mellem Deltager, Aktør og Guide. ("Det eksperimenterende fællesskab - medieleg i en

pædagogisk kontekst" 1. udgave 2013 af Klaus Thestrup).

 

For at vi kan snakke om medieleg i institutionerne, kræver det at pædagogerne 

træder et skridt tilbage og overlader brugen af medierne til børnene. Ikke sagt at 

pædagogerne ikke skal være med til at bestemme hvad medierne skal bruges til, 

men vi skal have børnene og deres kompetencer mere på banen. Børn er i dag digitale indfødte i modsætning til mange pædagoger som er digitale invandrere (mobilitet på godt og ondt, Carstensen 2008). Det bliver delt skarpt op. Er du født før 1980, så er du digital invandrere. Med det menes der at teknologien er noget der løbende er kommet til. Det falder os ikke altid naturligt at anvende. Digitale indfødte derimod kaster sig bare ud i den ene nye teknologi efter den anden og prøver sig frem.

 

Vi har i daginstitutionerne en masse børn med en masse digitale færdigheder og kompetencer, men det er et område vi slet ikke har fokus på. Teknologien har overhælet pædagogerne indenom og vi (pædagogerne) skal skynde os hvis vi vil have indflydelse på den fremtidige digitale kultur. 

 

Digital kultur

Frank præsenterede os for digital kultur eller rettersagt at vi er på vej mod en

digital kultur. Ude i institutioner, mødes vi (pædagogerne) tit af forældrene med en vis 

skepsis og nogle gang forargelse over, deres barn har siddet med en iPad, set film på Smartboard eller brugt tid med andre digitale medier. Det kan jeg tildels godt forstå og det giver måske heller ikke så god mening, at bruge de digitalemedier i daginstitutionen på samme måde, som de bliver brugt privat. Alle de her digitale medier, er nærmest dumpet ned fra himlen og havnet i institutionerne, uden at pædagogerne har brugt tid på at tænke over hvad de skal bruges til. Vi bruger rigtig meget tid på at reflektere og vurdere børnene i institutionen, men har fuldstændig misset at børns leg i dag lige så godt kan finde sted i Minecraft som på legepladsen og samtidig indeholde de samme pædagogiske virkemidler. 

 

Man kan snakke om at Institutionerne er på vej mod en digital kultur, når man indrager de digitale

teknologier på lige fod med de analoge teknologier, så som at tegne, puzzlespil, klippeklistre m.m.

Der ervi langt fra. Ofte bliver de digitale medier gemt væk i aflåste skabe og kommer kun frem hvis

pædagogen skal bruge dem. Frank fortalte en historie hvor en pædagog havde lagt iPads,

computerer, diktafoner, kameraer frem til fri afbenyttelse. Det havde gjort, at børnene lige 

pludselig selv var begyndt at gå på opdagelse i de digitalemedier og selv skaffe sig viden.

Det var altså ikke længere kun medier som pædagogen benyttede sig af i forbindelse med

dokumentation, men i højere grad en del af børnenes leg (medieleg).  

 

Formel og uformel læring

Formel læring forbinder vi med skole og uddannelse. "Den formelle læring sikrer børns og unges indføring i samfundet." (Digital dannelse 1.udgave, 2. oplag 2011 af Lotte Nyboe, s.67, linje 11). Den formelle læring er en nødvendigehed for overbringelse af kundskaber og færdigheder der gør det muligt for børnene at deltage i samfundet. 

 

Den uformelle læring er lige så nødvendig. "Igennem den uformelle læring erhverver vi os væsentlig viden og centrale færdigheder og skaber os en identitet inden for rammerne af et samfund og en kultur." (Digital dannelse 1.udgave, 2. oplag 2011 af Lotte Nyboe, s.67, linje 29-31). Den uformelle læring finder sted over alt. Derhjemme, i institutionen, på internettet, fritidsaktiviteter. Den uformelle læring bygger på lyst og motivation til at deltage i forskellige lærende og legende processer.

 

Det er især den uformelle læring jeg synes vi skal have noget mere fokus på i institutionerne. Hvis vi tager udgangspunkt i legen (medieleg) så finder vi mange forstærkende faktorer for bedre læring. 

• Frivillighed (legen er frivillig)

• Drivkraft (motivation til at holde legen igang)

• Formålsløst (leg har ikke andet formål end at være leg)

• Tid og sted (legen er ikke bundet til tid og sted)

 

Det er oplagt at institutionerne hiver fat i legen som omdrejningspunkt for læring. Det er her de teknologiske medierne kan gøre sig gældende. Mange børn bruger i dag meget af deres fritid på de digitale medier. De "leger" med medierne og medierne inviterer til leg.   

 

Det var også den legende tilgang til produktet i denne lektion der gjorde det spændende og sjovt. Rammerne var åbne og det var op til gruppen hvordan mediet skulle bruges. Jeg har også haft en legende tilgang til denne opgave. Jeg har aldrig lavet en hjemmeside før, men fordi den er frivillig og der ligger en stor drivkraft i at få den færdig, så har det både været en sjov, men også lærende process. Jeg har fået mig en masse nye erfaringer som jeg kan tage videre med i uddannelsen, arbejdet og fritiden.