Michael Monberg
MKD
Linjefagsdokument
2014
LEKTION 4&5 v. Lotte
-Fotografiet som æstetisk udtryksform
Lektion 4
Dagens undervisning tager udgangspunkt i S. 9-30 i Mette Hannibal, Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis og
Lottes fotooplæg.
Som Mette Hannibal skriver på s.9 i "Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis", så kan billedet sidestilles med det at fortælle en historie. Hvert billede man tager fortæller sin egen historie, men ikke nødvendigvis den sammen. Historien i billedet afhænger af beskuerens syn og personlige erfaringer, men i lige så høj grad af fotografens overvejelser, sammensætning og redigering af billedet. Vi har allesammen taget billeder hvor resultatet ikke blev det vi troede det ville. Kameraet er altså ikke et simpelt værktøj, men et æstetisk redskab til at skabe et komplekst og sammensat billede.
Der er mange overvejelser og ting man skal have fokus på før man overhovede trykker på udløserknappen. Bl.a.
•Rum (forgrund, mellemgrund, baggrund, perspektiv og linjeføringer)
•Lys og skygge
•Perspektiv – frø, normal og fugl
•Synsvinkel
•Uskarphed/skarphed
•Komposition (Komposition handler om spænding mellem orden og kaos – og om at lede modtagerens blik. Komposition er form, men også indhold.)
•Beskæring (nær/total)
•Kontraster
Alle disse ting kan have betydning for modtagerens opfattelse af "historien" og det at ændre på en af tingene kan have betydning for hele udtryksformen.
Se Æstetik for en uddybbelse af begrebet.
Opgaven:
Vi fik til opgave at tage nogle billeder ud fra forskellige kategorier. Det stod os frit for hvordan vi ville udtrykke emnet og hvad indholdet skulle være. De forskellige kategorier var:
”I LUFTEN”
”MAGT”
”KLÆDER SKABER FOLK”
”ET SÆRLIGT RUM”
”VERDEN ER I FARVER NU!”
”ABSTRAKT KOMPOSITION”
”GRUPPEPORTRÆT”
"FRI KATEGORIFRIVILLIG SÆR-OPGAVE"
Ud over opgaven, så skulle vi tænke følgende læringsmål ind:
Vi var fem i gruppen og der var mange forskellige idéer til hvordan hver kategori skulle se ud. Som jeg skrev tidligere, så tager billedet udgangspunkt i beskuerens personlige erfaringer og det viste sig også hurtigt at det ikke var nemt at blive enige om billedets indhold. Det problem løste vi ved, at man hver især fik lov til at tage nogle billeder og så måtte vi bagefter vælge dem ud, som der var flertal for. Jeg syntes det var en svær process at være så mange om et enkelt kamera og resultatet blev slet ikke hvad jeg havde forstillet mig. I så stor en gruppe skulle jeg gå for meget på kompromis med min æstetik og den historie jeg gerne ville fortælle. Det er en vigtig overvejelse at have med videre ud i praksis, da man hurtigt kan miste børnenes interesse hvis de ikke får lov at sætte deres personlige præg på billedet. Jeg fandt også ud af, hvor komplekst det kan være at fortælle
en historie ved hjælp af et billede og det giver god mening at børnene allerede fra børnehave alderen øver sig på det.
Lektion 5
Gangen efter skulle vi efterbehandle vores billeder og arbejde med billedmanipulation. Som Lotte viste os i sine slides, så er det ikke ligegyldigt hvad og hvorfor man redigerer i sine billeder. Billedmanipulation kan have forskellige henseender og i større eller mindre grad handle om at "snyde" modtageren. Som foreksempel i disse to videoer som illusterer hvad der gøres ved billeder for at skabe et urealistisk kvindeideal.
Man kan altså ikke altid være sikker på at det er virkeligheden man bliver præsenteret for, selvom det er det, der gives udtryk for. Billedmanipulation bruges også tit med overlæg og hvor det er meget tydeligt, at det er for at fortælle et budskab, lege med fantasien eller fremhæve en bestemt ting i billedet. Som disse:
Den tyske fotograf Paul Ripke Zev, 14 årig dreng fra Massachusetts
Som pædagoger skal vi overveje hvad billederne skal bruges til og hvad vi vil fortælle med dem. I mange instutioner bliver billederne kun brugt til en mappe som barnet får når de stopper. Der ligger dog mange flere muligheder i fotografiet, masser af formel og uformel læring og det er her pædagogerne skal komme på banen. Det må være vores ansvar at vise børnene i institutionerne, at billeder både kan vække følelser, fortælle historier, dele øjeblikke og ikke mindst lade børnene deltage i denne uformelle læringssituation. Giv børnene en anden mulighed for at ytre sig og opleve verden gennem deres øjne. Det kan altsammen være med til at skabe en endnu bedre relation mellem barn og pædagog.
En mulighed kunne være fotosafari som Kim Rasmussen skriver om i "Fotografiske fortællinger fra SFO". Udvalgte institutioner har været med i et fotoprojekt og følgende var hvad nogle af disse pædagoger sagde om projektet: "Mange af børnene var meget optaget af hele processen", "Vi har fået et redskab med mange muligheder", De (børnene) har været initiativrige, seriøse og eksperimenterende", Vi oplever, at foto styrker børnenes (visuelle) opmærksomhed", Vi oplever, at fotoprojektet har givet børnene mulighed for at udvikle et nyt fællesskab".
Det er derfor måske ikke helt af vejen at sige at fotografiet kan hjælpe i arbejdet med inklusion.
